Marcipan og nougat
Marcipan
Den dejlige marcipan er lavet af knuste mandler og sukker. Den kan bruges i konfekt, is, bagværk og er meget populær til pynt. Den er nem at forme og hvis du tilsætter lidt frugtfarve, kan du let lav flot overtræk eller pynt til dit næste bagværk.
Der er lidt forskellige versioner af historien om marcipans oprindelse. En går på at der var en ung italiensk pige der skulle hjælpe sin far der var bager. Men hun havde ikke lyttet ordentligt efter til opskriften, da hun var forelsket, så hun hakkede ALT for mange mandler. Faren blev rasende indtil han smagte på dejen som var himmelsk. For at gøre den helt perfekt tilsatte han flydende honning og skar den ud i små stykker som han solgt i sin butik under navnet Skt. Marcus-brød – Marci-panis.
Særligt ved juletid bruges der meget marcipan når der skal laves lækkert konfekt af både store og små. Skal du bage kransekage til en af livets store fester, lave konfekt med børnene til jul eller pynte en kage flot, så finder du en masse inspiration på Odense Marcipans hjemmeside. De har et helt univers med masser af lækre opskrifter og inspiration. Se mere HER
Nougat
Nougat findes i flere forskellige varianter, men den der forhandles her er den bløde nougat. Blød nougat er lavet af fint malede hasselnødder, chokolade, sukker og fløde og kan bruges til et væld af ting. Det kunne f.eks. være en ingrediens til julekonfekten eller kernen i et chokoladepåskeæg.
Selve navnet Nougat, stammer fra latin hvor “nacatus” betyder “forsynet med nødder”