fbpx

Danmark med Posten

Velkommen til Danmark med Posten

Danmark med Posten er en webshop for danskere der bor i udlandet og andre, der nyder gode danske varer.

Du finder et bredt udvalg af typiske danske varer og der kommer hele tiden flere til. Skulle du ikke lige finde lige det du savner, sender du bare en mail, så vil jeg gøre alt for at skaffe det til dig.

Særligt ved højtiderne er det rart med lidt ekstra hygge fra Danmark og nu har jeg gjort det nemt for alle danskere i udlandet at bestille danske varer til rimelige priser.

Smagen af dansk sommer

Kære Bettina,

Har lige modtaget min pakke fra dig og vil bare gerne sige tusind tak for en fantastisk service, hurtig forsendelse og vedlagt kalenderlys, jule servietter og det fine lille Dannebrog 🙂 . Jeg har boet i udlandet i snart 30 år og det er første gang at jeg har bestilt vare sådan her fra Danmark men helt sikkert ikke sidste.

Kærlig hilsen Janne

Kære Bettina.

Lige modtaget  vores dejlige pakke med sild og torskerogn, Vi siger tusind tak og helt ærligt , det var så flot emballeret, og  tak for kalenderlyset og  Jørn min mand , siger tusind tak for lakridserne det er hans favorit slik.  Vores danske sild glæder vi os helt vildt til at sidde og hygge os med, det og så torskerogn er noget af det vi ikke kan få  her i Frankrig hvor vi bor. Vi siger i hvertfald tusind tak for den flotte forsendelse, , alt 1ste klasse. Jeg vil holde øje med Jeres webside.

God Jul og mange venlige hilsener, Jonna og Jørn

Kære Bettina

Tak for redningen! Nu kan jeg igen spise karrysild. Det er fantastisk! Det har jeg godt nok savnet! Jeg skal helt sikkert kigge mere på din hjemmeside. Det er et dejligt stort udvalg du har, og jeg kan se, at du hele tiden tilføjer nyt. Jeg synes, at det var super let at bestille og leveringen var hurtigt.

Så det bliver helt sikkert ikke sidste gang, jeg bestiller noget fra Danmark med Posten!

Mvh. Maria

Bettina

Forretningskoncept

Mit koncept er at have et bredt sortiment og intet lager. Da jeg (endnu) er en lille webshop med mange forskellige varer, har jeg valgt ikke at have et lager, men i stedet købe i de lokale danske supermarkeder efterhånden som ordrerne kommer ind. Dette holder omkostninger nede og varerne friske.

Så snart jeg har modtaget en ordre, handler jeg varerne til den, pakker den og sender afsted. Der kan gå 1-4 hverdag fra jeg modtager ordren til den sendes afsted. Express ordre bliver prioriteret og kommer typiske afsted dagen efter den er modtaget.

Sjældne gange kan der være varer der er meget svære at skaffe feks ved generelle leveringsproblemer som vi desværre oplever i øjeblikket pga af krigen i Ukraine. I øjeblikket er det feks svært at skaffe ymerdrys fra Struer. Ind til nu har jeg heldigvis kunne opfylde alle ordre på ymerdrys (og der har været en del 😊), men det kan i sjældne tilfælde forekomme at jeg vender tilbage med en besked om den bestilte vare ikke kan skaffes. Her vil man selvfølgelig have mulighed for at pengene igen på hele ordren eller for den enkelte vare.

Hvis du har en speciel ordre, savner noget der ikke er i sortiment eller har en ordre der haster, er du altid velkommen til at ringe eller skrive så finder vi ud af noget 😊

Opskrift - Drømmekage fra Brovst

En nem og lækker opskrift på den klassiske Drømmekage fra Brovst med en blød og saftig bund med snasket kokosfyld på toppen.

Der vil løbende komme gode danske opskrifter her i shoppen og jeg har gjort nemt at lægge de ting der er svært at få i udlandet, i kurven.

Klik på billedet for at se opskriften

moms og skat

Moms og Told

Priserne på siden er angivet uden og med dansk moms (for det siger lovgivningen). Når du i Kassen har indtastet leveringsland vil prisen fremgå med lokal moms.

EU: Hvis du bor i EU skal der svares lokal moms ved køb. Det vil sige at du her i webshoppen skal betale den momssats der er for de pågældende varer i det land varerne skal leveres til. Inden for EU skal der ikke betales told af varene.

Ikke EU: Hvis du bor uden for EU, skal der ikke svares moms i webshoppen, men det er dit eget ansvar at svare evt moms og told lokalt.

Fragt sender til hele verden

Fragt

Danmark med Posten sender til hele verden!

Når du har bestilt går jeg i gang med købe varene og sender typisk i løbet af 1-4 hverdage. Den forventede leveringstid er fragtsselskabets og tæller fra den dag jeg afsender pakken.

Du kan vælge mellem Economy og Express.

Med Economy sendes pakken med PostNord eller et af de store fragtselskaber som DHL, UPS, FedEx etc og leveres til døren. I Europa vil det typsik være inden for 2-7 hverdage. Uden for Europa kan der gå op til et par uger.

Med Express sendes pakken typisk med DHL. Til nogle lande fungere FedEx eller UPS bedre og i de tilfælde vil disse blive brugt. Pakken bliver leveret til døren. Ved Express vil den fragtselskabets estimeret fremgå i Kassen.

Når pakken er afsendt vil du modtage en mail med et sporingsnummer, så du kan følge pakken undervejs. (NB PostNord viser desværre meget sjældent indscanninger mellem Køge og pakken udleveres)

Indpakning: Jeg sørger altid for at pakke varene super godt ind. Srkøbelige varer pakkes i bobleplast eller bølgepap.

Vær opmærksom på at der ikke sendes varer på køl, så vil du gerne have sild, ost og andet der egentlig er kølevarer, overgår ansvaret for holbarhed til dig ved afsendelse. Du opfordres derfor til at bestille ekspress levering og vurdere om varen kan holde under transporten.

Hvad savner du?

Jeg har boet mange år i udlandet i lande som Kina, Tyrkiet, Grækenland og Egypten så jeg kender alt til at savne Danmark og danske ting. Noget af det jeg savnede allermest var tyrkisk peberbolsjer og risengrød.

Hvad savner du og hvad kunne du godt tænke dig kom på shoppen?

Tilføj din e-mail hvis du vil have svar (ikke påkrævet)

Bettina Aka

Hvem står bag Danmark med Posten?

Mit navn er Bettina Engdahl og jeg har selv boet mange år i udlandet. I lande som Tyrkiet, Kina, Grækenland, Spanien og længst i Egypten.

Som dansker i udlandet har jeg altid tilpasset mig den lokale levevis, men efter et stykke tid er der visse danske ting, jeg kom til at savne. For mig var det tyrkisk peber bolcher og risengrød. Hvad savner du?

Nu kan du få sendt lige det, du savner til, hvor end du er i verden.