fbpx

Koldskål

Den lækre runde smag af vanilje blandet med den syrlige smag af kærnemælk og en anelse cirton, det er smagen af sommer for mig. Kammerjunker hører sig til og lidt frisk frugt er også vidunderligt.

Opskrift på Koldskål

I Danmark har vi mange lækre surmælksprodukter. Alt fra kærmemælk til diverse yoghurts til A38 og skyr (selv om det ikke er dansk). Udvalget er stort og det er let at lave sin egen koldskål.

Men jo tættere på ækvator jeg er kommet rundt i verden,  jo sværere har jeg haft ved at finde surmælksprodukter.

Hvis du kan finde kærnemælk (buttermilk) lokalt er du rigtig langt på vejen til at lave hjemmelavet koldskål. Så kan der supleres med det tætteste du kan finde på ymer. Jo surere jo bedre. Hvis der ikke er noget der er mere surt end yoghurt, kan en fed neutral yoghurt bruges.  

Hvis du har svært ved at finde en vaniljestang, kan vaniljesukker sagtens bruges

Koldskål

Tid i alt: 10min

Arbejdstid: ca 10min

Fryseegnet: Nej

 Ingredienser

——————————-

  • 1 liter kærnemælk
  • 3 dl ymer
  • 3 spsk sukker
  • Halv vaniljestang
  • 3 æggeblommer
  • Saft og skal af ½ øko citron

TIP

De overskydne æggehvider kan piskes med 5 spsk sukker til de er stive og kan bruges som topping til koldskålen. Da jeg var barn kladte vi dem mågeklatter 🙂

Opskrift

——————————

  1. Skør den halve vaniljestang i gennem på langs og skrab valiljekornene ud
  2. Pisk æggeblommer, vanilje og sukker til en tyk og luftig æggesnaps
  3. Bland æggesnapsen med ymer og koldskål
  4. Smag til med revet citronskal og citron saft
  5. Server med kammerjunker og frisk frugt

Koldskålens historie

Koldskål er smagen af dansk sommer. Den friske, let syrlige smag af kærnemælk, ymer og et strejf af vanilje er smagen af sommer de fleste husker fra de var børn.

Når sommersolen skinner og de danske jordbær bliver søde og modne, serveres der koldskål i litervis i de danske hjem. Koldskål og sommervarme følges ad, og Arla der er én af de helt store koldskålsproducenter holder nøje øje med sommerens vejr og temperatur. Er det overskyet og omkring 20 grader varmt produceres der 10.-15.000 liter koldskål om dagen. Er der derimod højt solskin og over 20 grader produceres der op mod 100.000 liter koldskål om dagen!

Men vidste du, at koldskål ikke altid har været lavet på surmælksprodukter? Oprindeligt var koldskål en sød, kold suppe, der blev serveret som forret om sommeren. Koldskålen var dengang baseret på frugt, vin eller øl, ikke mælkeprodukter.

At der i dag findes kærnemælkskoldskål er lidt et under ‒ for kærnemælk var faktisk svinefoder. Først da kærnemælk blev accepteret som menneskeføde i løbet af 1920’erne, blev øl, vin og frugt udskiftet til fordel for surmælken og der dukkede flere retter som kærnemælksvælling, kærnemælkssuppe og koldskål med kærnemælk op. Kærnemælkskoldskål voksede i takt med, at produktionen af kærnemælk for alvor kom i gang i slutningen af det 19. århundrede.

Kærnemælkskoldskål

I dag er koldskålen udelukkende baseret på mælkeprodukter. Typisk består den af kærne- eller tykmælk, vendt med en cremet æggesnaps, citron og vanilje.

Kærnemælk har et lavt fedtindhold på 0,5% og er højpasteuriseret for at sikre, at den er fri for bakterier og for at medvirke til en bedre konsistens i det syrnede mælkeprodukt Herefter tilsættes mælkesyrekulturen til mælken. Den er nøje sammensat af de mælkesyrebakterier, som giver den bedste smag og konsistens i kærnemælk.

Koldskålens milde smag betyder, at koldskålen kan krydres med andre smage. Derfor findes sommerspisen i dag med smag af bl.a. rabarber, jordbær og hyldeblomst. Og oftest spises den med sprøde kammerjunker og frugtstykker.

Færdiglavet koldskål, som vi kender det i dag, kommer fra Danmark, men selve ordet koldskål stammer fra det nedertyske “koldeschâl”.

Velbekommen